Telefon

+45 6130 3336

E-mail

pia.laub@gmail.com

Behandlingssteder

Frederiksberg og Farum

Jakob, 30 år:

‘Jeg er i ManuVision kropsterapi forløbet med Pia kommet i kontakt med nogle sider af mig selv, som jeg altid har prøvet at lukke af for og som har gjort, at jeg altid har følt mig forkert. Jeg føler, at Pia har hjulpet mig med at komme i kontakt med disse sider, og acceptere dem som en del af mig selv, og jeg har en følelse af, at der er noget i mig som langsomt begynder at falde på plads.

Jeg har det meste af min ungdom og voksenliv været meget destruktiv overfor mig selv, men begynder langsomt at se mig selv som en jeg må passe på og give omsorg. Behandlingerne hos hos Pia har hjulpet mig til at kunne mærke mig selv både fysisk og mentalt og det har været en stor hjælp for mig til at begynde at lære mig selv at kende som et udgangspunkt for at arbejde med mig selv.’

Helene, 52 år:

‘Pia har været en uvurderlig støtte og forløser gennem et langt og sejt sygdomsforløb. Jeg fik konstateret bryst cancer august 2016 og har været igennem næsten et års behandling; Kemo, to operationer (jeg har fået fjernet alle lymfer i højre armhule og anden gang fjernede de mit bryst), samt stråler og anti hormonbehandling. En meget udfordrende tid både mentalt, følelsesmæssigt og fysisk.

Pia gav mig et rum, hvor jeg kunne ånde. Når jeg uden at vide det, fik passet for meget på de andre, fik hun mig, med sin behandling, ind i min krop. I hendes kyndige hænder, kunne jeg igen mærke mig selv, græde, giv slip og forløse frygten.

Pia har hver gang en stærk fornemmelse for min energi, når den er følsom, når den er stærk…. Det er som om hun glider ind og bare følger min krop, åbner den og forløser den, lige der, hvor behovet er størst. 

Fysisk har hver behandling hos Pia skabt fornyet flow i min til tider, af den hårde hospitals behandling, forskrækkede krop. Midt i alt det jeg har været igennem, har Pias nænsomme og kloge hænder haft enorm betydning for, at jeg i dag står på mine ben og føler mig stærk og godt på vej. Hun får hermed min aller varmeste anbefaling.’

Anne, 59 år:

‘Jeg har fået kropsterapeutiske behandlinger hos Pia Laub igennem de sidste par måneder og jeg har været yderst tilfreds med forløbet.

Jeg kom med stress symptomer og var ikke interesseret i et forløb, hvor det gjorde meget ondt og min krop ville stresse yderligere op. Dette viste Pia stor forståelse for, og hver eneste gang blev jeg stille og roligt bragt tilbage til en god vejrtrækning og fik min krop i ro. Derud over har Pia været super god til, at fortælle hvad hun gjorde, da dette også var et behov jeg havde.

Hun er en god samtalepartner, ikke for lidt og ikke for meget.

Jeg kommer meget gerne igen og holder min krop og min vejrtrækning ved lige.’